23948sdkhjf

Tysk energigigant udpeger endnu en leverandør til Danmarks største havmøllepark

Energiselskabet RWE har udpeget det hollandske selskab Fugro til at lave de geofysiske undersøgelser til havmølleparken Thor, der skal opføres i den danske del af Nordsøen.

Op til tre undersøgelsesfartøjer vil blive sat ind for at udarbejde en detaljeret undersøgelse forud for opførelsen af havmølleparken.

Data-settet skal blandt andet fastlægge ruten for det kabel, der skal transportere elektriciteten ind til fastlandet samt den præcise placering af vindmøllerne. Arbejdet bygger videre på en geoteknisk site-undersøgelse gennemført at Fugro i 2022.

Günther Fenle, project director Thor Offshore Wind Farm, RWE Offshore Wind, siger i en pressemeddelelse:

- Vi ser frem til at bruge de data, som Fugro indsamler til det endelige layout for vindmølleparken og til at fastlægge ruten for inter array- og eksportkabler. Det er et vigtigt skridt frem mod starten på konstruktionsarbejdet til søs i 2025.

Fugro vil bruge en bred vifte af undersøgelsesteknikker, herunder vil man blandt andet afsøge farvandet for ueksploderet ammunition, ligesom man vil bruge Fugros eget luftbårne multibeam kortlægningssystem, der skal kortlægge de lavvandede områder og strande.

Thor har en planlagt kapacitet på 1.000 MW og skal senest være i drift i 2027.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172