23948sdkhjf

Besøgstal atter i vækst på HI-messen

Arrangørerne var meget tilfredse med årets messe

Torsdag eftermiddag forlod de sidste besøgende årets HI-messe, og de cirka 600 udstillere kunne begynde at pakke deres stande sammen.

Dermed kunne årets besøgstal også opgøres. Det endte på 18.546. Det oplyser arrangøren, MCH, i en pressemeddelelse.

Dermed var der tale om en fremgang fra 2021, hvor 17.408 gik gennem tælleapparaterne, men ikke helt på niveau med tiden før corona – i 2019 besøgte 20.453 personer messen.

Fra arrangørernes side, var der da også tilfredshed med årets messe.

- Efter tre messedage glæder vi os rigtig meget over de mange positive tilbagemeldinger fra både samarbejdspartnere og udstillere om både aftaler og nye kontakter, der bekræfter, at HI-messen er både relevant og vigtig som platformen for de nyeste løsninger og produkter - tidseffektivt samlet på ét sted, siger administrerende direktør i MCH, Georg Sørensen, og glæder sig ligeledes over den gode og positive stemning:

- Jeg vil gerne takke repræsentanterne fra de 605 udstillere og de 18.546 besøgende fagfolk for den gode stemning i gangene og på standene. Det har været en fornøjelse at opleve den helt rigtige messestemning alle tre dage, som tydeligt understreger værdien af det personlige møde og messens styrke som industriens mødested.

Leads, leads, leads...

Virksomheden Folke-Larsen, der i år akkurat ligesom HI-messen fejrer 60-års jubilæum, har haft en travl messe, som på alle parametre har levet op til forventningerne.

- Jeg er super-imponeret over de fremmødtes kvalitet - de ved nøjagtig, hvad de kommer efter, og mine ellers høje forventninger er til fulde blevet indfriet. Derudover har der virkelig været tryk på, og vi har slet ikke haft mulighed for at sidde ned - vi har simpelthen haft så travlt, og vi har bogstavelig talt bunkevis af gode leads liggende, så det er særdeles positivt. Mennesker møder mennesker, og messen er helt essentiel for os, fastslår Peter Larsson, der er administrerende direktør i Folke-Larsen.

Også hos Bila jubler man over fremmødet og de mange leads, som der nu skal samles op på hjemme på kontoret.

- Vi er helt beærede over alle de gæster, vi har haft på vores stand, og stemningen har været i top. Vi lander på cirka 300 leads, og det er langt over vores forventning, så vi er super-tilfredse - også fordi vi forretningsmæssigt kan bruge mange af dem i forskellige afdelinger og dermed få en synergieffekt. Der lader til at være en positiv stemning i markedet, og vi er også rigtig glade - messen har været en fed oplevelse for alle, konstaterer area manager i Bila, Majbritt Svane.

Lenze gjorde efter en længere pause comeback med en stand på HI-messen, og det var ifølge virksomheden den helt rigtige beslutning.

- Det har været et meget positivt fremmøde, og vi har oplevet stor interesse for vores produkter fra både eksisterende og potentielle kunder. Vi har fået mange gode inputs og leads af høj kvalitet, og vi er kommet i dialog med nogle nye markeder. Så det har været det hele værd, og det er tydeligt blevet bevist, at vi er nødt til at være til stede her på messen - vi har indfriet vores mål og mere til, og vi kommer helt sikkert igen, lover Sales Manager i Lenze Nordic Martin Nyborg.

Fik du ikke læst Metal Supplys artikler fra messen, så kan du stadig nå det:

Opdag fejlen på motoren, før det bliver et problem

Danlaser tiltrækker opmærksomhed fra studerende til direktører

Vinderen af Dira Automatiseringsprisen 2023 er…

Bila viser mangfoldigheden i automationsløsninger på HI-messen

Miraklerne, de kommer i morgen

25-års jubilæum: Det skal da fejres på HI-messen

Billedserie: HI er i fuld gang

HI-messen skudt i gang

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094