23948sdkhjf

Nyt partnerskab gør det muligt for Grundfos at nå sine CO2-mål fem år før tid

Grundfos har annonceret et nyt partnerskab med det tyske selskab for vedvarende energi ABO Wind. Dette partnerskab betyder, at 80 procent af Grundfos' europæiske elforbrug vil komme fra vedvarende energi.

Det betyder også, at Grundfos kan nå sit 2030-mål om at reducere udledningen af drivhusgasser (GHG) i Scope 1 og 2 med 50 procent allerede i 2025.

Med det nye partnerskab vil Grundfos få energi fra en vindmøllepark, der er ved at blive bygget i Haapajärvi i Finland. Vindmølleparken, der består af 14 Vestas-vindmøller, vil være færdigbygget og funktionsdygtig ved udgangen af 2023. Grundfos, der har en større produktion i Europa, har forpligtet sig til at købe energi fra vindmølleparken i de næste 10 år.

Aftalen hænger sammen med Grundfos' overordnede strategi for reduktion af CO2-udledninger. Sidste år opnåede pumpevirksomheden fuld validering af sit 2050 net zero mål fra Science-Based Targets-initiativet (SBTi). SBTi godkendte samtidig virksomhedens mål om på kortere sigt at halvere sine Scope 1- og 2-drivhusgasudledninger inden 2030.

Mikael Geday, executive vice president & chief financial officer hos Grundfos, kommenterer:

- Vi tog et markant skridt for vores bæredygtighedsambitioner, da vi fastsatte vores mål om CO2-neutralitet samt videnskabeligt baserede mål for 2030. Disse mål understreger vores ambition om at gå forrest i kampen for klimaet, blandt andet ved at nedbringe vores samlede klimaaftryk. Nu går vi et skridt videre, ved at nå vores 2030-mål fem år før tid. Partnerskabet med ABO Wind vil reducere vores CO2-fodaftryk betydeligt og er et stærkt signal om, at vi har en klar køreplan for, hvordan vi skal levere på vores løfter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078