23948sdkhjf

6-akset maskine løfter maskinfabrik

Der er færre arbejdsgange, efter at Maskinfabrikken Polund på Fyn har anskaffet en ny 6-akset Mazak CNC-bearbejdningsmaskine. Den er indrettet med to rundborde, og er en af de første af slagsen i Danmark.

Polund producerer opspændingsløsninger, og der er mange lange stålstammer, som skal bearbejdes. Med den 6-aksede maskine kan de to rundborde holde stammerne i hver sin ende og køre synkront, og så kan bjælkerne fræses på alle fire sider.

- Vi kan køre alle fire sider på en gang. Hidtil har vi haft seks opspændinger på hver bjælke. Nu kan vi nøjes med to opspændinger. Det er en kæmpe reduktion i vores arbejdstid, fortæller direktør Lars Pors fra Maskinfabrikken Polund.

- Vi får et løft i forretningen. Den ny maskine kan bare køre hurtigere, siger han.

Det har også været medvirkende i beslutningen om en ny maskine, at det giver højere leveringssikkerhed at have flere maskiner. Virksomheden bliver ikke fanget på det forkerte ben, hvis en maskine skulle få nedbrud.

Der er tale om en Mazak VTC 800/30SR, som Polund anskaffede i april.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.344