23948sdkhjf

Vink Plast fortsætter den positive udvikling

Fokus på spidskompetencer og massiv indsats i fødevarebranchen har givet pote hos Vink Plast. Omsætningen steg i 2011 med knap 20 procent og årets resultat med over 80 procent.
I 2010 var Vink Plast tilbage på rette spor efter hårde år under finanskrisen. Og den positive udvikling har bidt sig fast. Administrerende direktør Walter Blunck hæfter sig specielt ved den meget positive udvikling i årets resultat.

- Vi har fået fintunet organisationen og øget fokus overfor de kunder, hvor vi tilfører mest værdi, siger Walter Blunck.

First mover til fødevareindustrien
Et fokusområde er fødevareindustrien. Plast anvendes i stort omfang i denne industri til eksempelvis fremstilling af mekaniske komponenter og afskærmninger, og Vink Plast ser et stort potentiale i industrien og har gennem de seneste år investeret mange ressourcer i at være first mover i forhold til branchen.

Vink Plast tilbyder i dag rådgivning og sparring til branchen om brug af plast og valg af det mest optimale materiale. Hertil kommer sporbarhed på de leverede materialer og overensstemmelseserklæringer.

- Vi har investeret mange ressourcer i research og udvikling af overensstemmelseserklæringer, der til fulde lever op til EU-forordningerne, og det er glædeligt at se, at denne investering bringer værdi i alle led, siger Walter Blunck.

Med kunderne til Kina
I 2011 har Vink desuden startet en afdeling i Kina. Målet er i første omgang at kunne servicere de danske kunders afdelinger i Kina og på sigt at få et solidt fodfæste på det enorme kinesiske marked.

Vink Plast omsatte i 2011 for 264,6 mio. kr. mod 222,3 mio. kr. året før. Nettoresultatet steg i samme periode med 6,1 mio. kr. til 13,6 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078