23948sdkhjf

FLSmidth tilbage i højt gear: Øger omsætning og ordreindgang

En stærk efterspørgsel på råvarer og et globalt corona-landskab, som er blevet nemmere at rejse og navigere i, smitter positivt af på danske FLSmidth.

Den danske koncern leverer produkter og rådgivning til virksomheder i mine- og cementbranchen i store dele af verden.

Og det går godt for virksomheden efter et kraftigt dyk under coronakrisen

Omsætning for FLSmidth er i andet kvartal steget med seks procent til 4,1 milliard kroner. Det viser koncernens regnskab, der er offentliggjort torsdag. 

Samtidig viser resultatet et overskud på 47 millioner kroner. Det er en forbedring fra samme periode sidste år. Her fik FLSmidth et underskud på 17 millioner kroner.

 Færre forsinkelser

Det fremgår af kvartalsregnskabet, at corona er blevet mindre forstyrrende for driften.

I april, maj og juni i år har der været færre afbrydelser og forsinkelser, end selskabet tidligere har oplevet under pandemien, oplyser virksomheden i kvartalsregnskabet.

Eksempelvis har der været færre situationer, hvor FLSmidths teknikere ikke har kunnet få adgang til fabrikker eller byggepladser på grund af smitteudbrud eller lokale restriktioner.

Dermed har der været flere opgaver at løse, og der er derfor kommet flere penge ind.

Forbedringen i resultaterne skal ses i lyset af, at andet kvartal 2020 var en tung periode med mange restriktioner i store dele af verden.

Samtidig har FLSmidth haft fremgang i mængden af ordrer - altså fremtidige opgaver.
Ordreindgangen er steget med 38 procent til 4,6 milliarder kroner.

FLSmidth har 10.000 ansatte i mere end 60 lande. Koncernen er målt på omsætning blandt Danmarks 30 største virksomheder. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079