23948sdkhjf

FLSmidth vinder ”grøn” ordre til trecifret millionbeløb

FLSmidth skal levere udstyr til franske Vicats cementværk i byen Xeuilley i det nordøstlige Frankrig. Her erstatter man en del af den kalksten der bruges i cementproduktionen med ler. På den måde kan man skære 16 procent af CO2-udledningen ved produktion af cement.

Det er første gang, FLSmidth leverer et anlæg af den type i fuld skala.

Anlægget får en kapacitet på 400 tons per dag

- EU-regler og en stigende efterspørgsel efter bæredygtig cement har accelereret beslutningen om at introducere ler som et miljømæssigt alternativ til kalksten i vores produktion. Ler er let tilgængeligt i området, og med positive resultater fra FLSmidths testfaciliteter i Danmark er vi trygge ved teknologien og håber at være i stand til at udvide yderligere i fremtiden, siger Eric Bourdon, vice-CEO hos Vicat.

Cementproduktion star i dag for cirka 7-8 procent af verdens CO2-udledning og cirka 2 procent af Frankrigs udledning.

- Betydningen af denne ordre kan ikke undervurderes; Vicat sætter en ny standard for grøn cement i Europa. Brug af ler som en komponent i cementproduktionen er ikke nyt – det er blevet gjort i årtier. Men med den nye teknologi kan vi producere yderst reaktivt ler, der øger erstatningen af kalksten med op til 40 procent i det endelige produkt og resulterer i betragtelig CO2-reduktion, siger Carsten Riisberg Lund, cement industry president hos FLSmidth.

Ordren har en værdi af 200 millioner kroner for FLSmidth.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11