23948sdkhjf

Dinex må måske vente et ekstra år på at nå 2 milliarder

I 2019 omsatte Dinex for 1,53 mia. kr. – en stigning på godt 300 mio. kr. fra året før. Samtidig steg overskuddet før skat med 27 mio. kr. til 133 mio. kr. Det skriver Børsen.

Halvdelen af virksomheden blev i 2018 købt af Niels Thorborg, og det skete med et erklæret mål om vækst. Virksomheden rundede i 2017 for første gang en omsætning på 1 mia. kr., og efter den oprindelige plan skulle det vokse til 2 mia. kr. i 2020.

Coronakrisen kan dog været et bump på vejen.

- Vores mål er stadig at nå de 2 milliarder i omsætning i 2020, men vi er jo ikke jubelidioter. Der er stadig udfordringer på grund af coronaen, så når vi det først i 2021, gør det mig ikke noget, siger administrerende direktør Torben Dinesen til Børsen.

Væksten skal blandt andet komme fra Kina, hvor Dinex netop har åbnet en spritny fabrik i Changzhoui nær Shanghai. Her skal man blandt andet producere udstødningssystemer til en af Kinas største producenter af motorkøretøjer, Dong Feng. Derudover er der også gearet op i USA.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/dinex-slaar-rekord-oger-milliardomsaetning

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078