23948sdkhjf

Borg Automotive udvider med ny fabrik

Den store efterspørgsel på renoverede startere, generatorer og andre bilkomponenter får nu Borg Automotive med base i Silkeborg til at etablere en ny fabrik i Lublin i Polen.

Det er selskabets anden fabrik i Polen.

- Produktionskapaciteten på vores nuværende fabrik er næsten fuldt udnyttet. Vi arbejder med et forecast på 15 måneder, og vi forventer at kapaciteten på vores nuværende fabrik vil være fuldt udnyttet i 2019. Derfor har vi arbejdet på en plan, der skal øge kapaciteten, og det er altså den, vi sætter i værk nu, siger CEO Kim Kruse Andersen i en pressemeddelelse.

Borg Automotive beskæftiger på sin nuværende fabrik 1.300 mennesker. Den er placeret i Zduńska Wola, sydvest for Łódź i det centrale Polen, men her er det ikke muligt at udvide, ligesom der er ved at være sparsomt med arbejdskraft i regionen.

Derfor har Borg Automotive valgt at lægge den nye fabrik nær Lublin, Polens niende største by, hvor der vil være gode muligheder for yderligere ekspansion.

- Vi er meget tilfredse med vores eksisterende farbik i Polen og vores polske ansatte har kompetencerne i orden. Samtidig er lønniveauet i Polen noget lavere end i Vesteuropa. Vi er bekendte med landet og mulighederne i landet. Det er derfor naturligt for os at udvide vores produktionsfaciliteter der, siger Kim Kruse Andersen.

Produktionen på den nye fabrik forventes at køre fra første kvartal af 2019. Som udgangspunkt med 50 ansatte.

Borg Automotive har i dag produktionsfaciliteter i Danmark, Belgien, England og Polen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125