23948sdkhjf

LT Automation i nyt robotsamarbejde

Den nordjyske virksomhed skyder et nyt samarbejde med EasyRobotics i gang på årets HI-messe.

Hos LT Automation er omdrejningspunktet at levere robotløsninger, der kan effektivisere og forbedre arbejdsmiljøet og gøre bundlinjen mere appetitlig. Efterspørgslen på kollaborative og fleksible robotter er eksploderet de seneste otte måneder, og LT Automation udarbejder tre-fire tilbud ugentligt med udgangspunkt heri.

Dette skyldes, at mange af virksomhedens kunder oplever, at styktallene på de producerede serier bliver mindre, mens diversiteten stiger. LT Automation ser derfor et stort potentiale i nu at forhandle den mobile modulopbyggede ProFeeder og den mobile arbejdsstation ER5 fra EasyRobotics for at imødekomme behovene hos endnu flere kunder.

- Vores kunder arbejder konstant på at være konkurrencedygtige og omstillingsparate. Derfor er der fokus på at automatisere mindre seriestørrelser og opnå hurtigere omstillingstider, og netop dette er, hvad EasyRobotics’ ProFeeder og ER5 kan bidrage til. Specialløsninger er ofte komplekse og omkostningstunge, hvorimod standardmoduler fra EasyRobotics er væsentligt mere overkommelige i pris og kan sammensættes efter behov. Det vil sige, at vi kan sammensætte en økonomisk løsning med hurtig igangsættelse og dermed hurtige resultater for virksomheder i alle størrelser, lyder det fra LT Automations administrerende direktør, Lasse Thomsen.

Så derfor hersker der ingen tvivl om, at jeg ser et stort potentiale i samarbejdet med EasyRobotics og salget af deres robotmoduler i kombination med kollaborative robotter og gribere fra for eksempel Universal Robots, Kuka, Fanuc og On Robots, som vi i dag benytter med stor succes i vores løsninger, fortsætter han. 

ProFeeder er en kompakt og flytbar modulopbygget robotcelle til påmontering af en robotarm. Foruden at fungere som en flytbar platform for en robotarm, er ProFeeder udviklet til at opbevare emner i en eller flere emnebakker. Emnebakken kan enten etableres i selve robotcellen eller i en mover, så de (u)bearbejdede emner let kan køres til og fra bearbejdningsmaskinerne. ProFeeder kan udbygges i tre trin, i takt med at behovet for automatiseringen i produktionen stiger.

ER5 er en kompakt mobil arbejdsstation til kollaborative robotarme, og er udviklet til at sikre maksimal mobilitet. Integrerede hjul og håndtag gør det let for en person at flytte og indsætte en ER5 uden brug af palleløfter eller gaffeltruck. ER5 kan med fordel anvendes ved automatisering i produktionsmiljøer, hvor bearbejdningsmaskinerne står meget tæt.

Det voksende behov for mobile og fleksible robotløsninger er i høj grad også noget, som Per Lachenmeier, administrerende direktør i EasyRobotics, mærker til:

- Vi ser en øget interesse for vores produkter, og derfor er det væsentligt for os at komme tæt på kunderne. LT har været i branchen i mange år og har et særdeles godt netværk inden for automatisering. Der er rift om at blive forhandler for EasyRobotics, nationalt og internationalt, hvilket jeg ser som et udtryk for, at vi er i gang med en rigtig spændende rejse, og en lovende fremtid inden for automatisering. Vi har i dag 17 forhandlere fordelt på 14 lande, og det tal forventer jeg løbende stiger som resultat af den øgede efterspørgsel. EasyRobotics har allerede haft massiv interesse i Danmark, og jeg betragter det danske marked som det mest automatiserede marked i Norden, hvor der er vilje og evner til at automatisere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047