23948sdkhjf

Ny mand i spidsen for R&D

Axel Manøe Jepsen er ny direktør i den østjyske ingeniørvirksomhed.

R&D vil styrke sin position, og den opgave er lagt i hænderne på Axel Manøe Jepsen, der har siddet i selskabets bestyrelse de sidste fem år. Han overtager positionen som direktør fra de to ejere, Morten Storm Pedersen og Carsten Vejby Møller, som har delt ansvaret indtil nu. De to ejere vil forblive en aktiv del af virksomheden, men vil fremadrettet koncentrere sig om salg, strategiarbejde og sparring. Det skriver R&D i en pressemeddelelse.

R&D har de seneste år oplevet en massiv vækst, hvor antallet af medarbejdere er steget fra 75 til 150. Den organisatoriske ændring er derfor en naturlig del af denne udvikling. Axel Manøe Jepsens kendskab til virksomheden og branchen generelt, har været en afgørende faktor i denne beslutning.

- Vi har gennem de seneste fem år haft et godt samarbejde med Axel, hvor han fra sidelinjen har bidraget til R&D’s udvikling. Derfor er det med vores fulde opbakning, at vi overlader roret til ham, siger R&D’s ene ejer Morten Storm Pedersen.

Virksomhed med vækstpotentiale
Axel Manøe ser et stort potentiale i ingeniørvirksomheden og vurderer, at der venter en spændende fremtid.

- R&D er en unik virksomhed, da den består af en bred vifte af specialiserede kompetencer. Jeg ser frem til at videreudvikle virksomheden, da jeg mener, at vækstpotentialet er større end produktionsvirksomhed grundet den fleksibilitet vi har med 150 ingeniører, siger Axel Manøe, og fortsætter:

- R&D skal i højere grad være et kompetence- og udviklingshus, som kan tilbyde specialistviden inden for næsten alle ingeniørdiscipliner. Vi vil på den måde sikre, at vi også fremadrettet skaber værdi for kunden, da det er grundlaget for vores forretning.

Internationale ambitioner
R&D har ambitioner om at udvide både nationalt og internationalt. På nuværende tidspunkt har virksomheden afdelinger i Danmark og Prag, men åbner i nærmeste fremtid også en afdeling i Tyskland.

- Der er et stort nationalt og internationalt potentiale i virksomheden, som endnu ikke er indfriet. Vores brede vifte af specialiserede kompetencer skal være med til at konsolidere os på nye markeder, siger Axel Manøe Jepsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078