23948sdkhjf

Sanistål vil sælge ud af Carl F

Aalborg-virksomheden forsøger nu at afhænde de internationale dele af datterselskabet Carl F.
Sanistål erhvervede med virkning fra 1. januar 2007 hele aktiekapitalen i Carl F A/S, som var en førende leverandør af beslag, værktøj og befæstelse til byggebranchen og industrien i Danmark. I udlandet var Carl F repræsenteret på 50 markeder med datterselskaber i Skandinavien, England, Tyskland, Benelux og Indien.

Som led i integrationen blev der gennemført en spaltning af Carl F A/S. Herved blev Carl F opdelt i den danske grossistvirksomhed Carl F Detail A/S og i den internationale virksomhed Carl F International A/S. Carl F Detail blev efterfølgende fusioneret ind i Sanistål.

- For yderligere at fokusere på den danske grossistvirksomhed som kerneforretning har Sanistål besluttet at igangsætte en proces for at identificere potentielle købere til aktiviteterne i Carl F International. Det vil blive tilstræbt at sælge aktiviteterne som hele forretningsområder, skriver Sanistål i en fondsbørsmeddelelse.

Carl F International varetager salg og markedsføring af d line, andre arkitekttegnede produkter, låse- og adgangskontrol i Skandinavien samt beslag til dør- og vinduesindustrien primært i England.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125