23948sdkhjf

Minister hylder lærlinge

Når Metalindustriens Lærlingepris, ML-Prisen, uddeles fredag, modtager 25 af Danmarks mest talentfulde lærlinge en pris, de kan tage med sig videre i livet.
Fredag er Den Sorte Diamant i København pyntet op til fest. Her finder en af de vigtigste hyldester af faglært arbejdskraft sted. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, er sammen med familier, mestre og lærere blandt deltagerne i hyldesten af 25 af metalindustriens mest talentfulde lærlinge. Med flere end 200 indstillede er der hård konkurrence om de eftertragtede statuetter, der i år uddeles for 14. gang.

De 25 lærlinge har alle afsluttet svendeprøven med et 12-tal. Og der er brug for at sætte spot på de dygtige faglærte, så det ikke kun er al snakken om 12-talsstudenterne, der løber med overskrifterne.

Det særlige ved ML-Prisen er dog, at det ikke kun er de faglige evner, der spiller ind. Også sociale kvaliteter vægtes højt i udvælgelsen. Derfor er det et fællestræk for alle prismodtagerne, at de, ud over at have opnået topkarakterer, også er gode kammerater og kolleger. Det er skoler og virksomheder, som i fællesskab indstiller lærlingene til prisen.

Blandt talerne ved ML-Prisen 2016 er blandt andre minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, der også vil være med til at overrække statuetterne i selskab med Per Påskesen, formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og forbundssekretær i Dansk Metal, og Lone Folmer Berthelsen, næstformand i Metalindustriens Uddannelsesudvalg og erhvervsuddannelseschef i DI.

ML-Prisen 2016 uddeles fredag den 30. september kl. 9.30-12.15 i Det Kongelige Bibliotek – Den Sorte Diamant i København. Selve prisoverrækkelsen finder sted i Dronningesalen kl. 10.30-12.15.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095