23948sdkhjf

Det sker: Se Danmarks største partikelaccelerator

Få en rundtur på Danmarks største partikelaccelerator ved BigScience.dk’s netværksmøde den 4. oktober.
Der findes et hav af partikelacceleratorer rundt omkring i verden. Mange Big Science-faciliteter er accelerator-baserede, men der findes også andre mindre acceleratorer, som anvendes til karakterisering af materialer eller til behandling af cancerceller.

Danmark er også godt med, når det handler om acceleratorteknologier, og især Århus er godt på vej til at blive Danmarks centrum for acceleratorteknologi. På dette års netværksmøde hos Big Science får du et indblik i tre århusianske acceleratorer: Astrid-2 på Aarhus Universitet, Dansk Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital og Teknologisk Instituts Tribologicenter.

Med disse tre acceleratorer følger en del viden, som kan gavne danske virksomheder, der arbejder på det bredere Big Science-marked.

Dagen byder også på et oplæg fra the Science and Technology Facilities Council i England, som med et årligt indkøbsbudget på over 1 mia. kr. er en stor spiller på Big Science-markedet. Du kan også møde elektronikvirksomheden CB Svendsen, som vil dele ud af sin erfaring som leverandør til CERN.

På mødet vil der også blive fokuseret på kommende opgraderinger og udbud hos faciliteterne, og der deles erfaringer i en Q&A-session.

Se programmet og meld dig til her: http://www.conferencemanager.dk/Netvaerk...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062