23948sdkhjf

DOT-satsning lurer på gennembrud

Overfladebehandleren arbejder med opførelse af flere udenlandske anlæg.
For to år siden købte Dansk Overflade Teknik (DOT) virksomheden AquaArmor Technologies. Opkøbet udvidede DOT's produktpalette med teknologien Aquacoat, så overfladebehandleren kan korrosionsbeskytte emner, der ikke kan varmforzinkes.

- Aquacoat er stadigvæk i rugekassen, og teknologien har to ben at stå på hos os. Vi har vores anlæg her på fabrikken, hvor vi øver os i at gøre det godt og rigtigt. Lige nu tilbyder vi overfladebehandlingen til mange forskellige kunder, men vi prøver nu at snævre feltet ind til færre, men større kunder, siger Henrik Steen-Jørgensen, administrerende direktør hos Dansk Overflade Teknik.

- Overfladebehandlingen er specielt egnet til tyndplade og emner med gevindhuller, som ikke kræver efterbearbejdning.

DOT's Aquacoat-anlæg har til huse på fabrikken i Fasterholt mellem Herning og Brande.

Specialdesignede mini-anlæg
Det andet ben er design af stand-alone anlæg, som fysisk er placeret ude ved kunden. Her er DOT i øjeblikket i seriøse forhandlinger med to-tre kunder uden for landets grænser. Og det vil give det kommercielle gennembrud på europæisk niveau.

- Kunderne skal have mindre anlæg, end vi har her, men anlæggene er til gengæld specialdesignede til kundernes behov. Vi har stadig stor tiltro til Aquacoat, men vi må sige, at det tager længere tid at få skubbet i gang, end vi havde regnet med og turde håbe på, siger den administrerende direktør.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125