23948sdkhjf

Siemens henter ordre på 141 møller

Siemens Wind Power skal levere møllerne til to store vindmølleparker i New Mexico og Texas.
Det er Pattern Energy Group, der har valgt Siemens-møllerne til projektet Broadview Wind, der dækker over to vindmølleparker i henholdsvis New Mexico og i Texas med en samlet kapacitet på 324 MW.

Begge parker er landbaserede og vil producere nok strøm til at dække 180.000 amerikanske hjems strømforbrug.

Det bliver Siemens’ SWT 2.3-108 mølle, der skal opstilles i begge parker.

I alt opstilles 141 vindmøller med 105 møller i parken i Curry County i New Mexico med en samlet kapacitet på 241 MW, mens der i vindmølleparken i Texas nærmere bestemt i Deaf Smith County installeres 36 vindmøller med en samlet kapacitet på 83 MW.

Installeringen af møllerne begynder denne måned og møllerne ventes at være i drift med udgangen af 2016.

Udover levering og installering af møllerne dækker kontrakten med Pattern Energy Group også en long-term service og vedligeholdelsesaftale.

Vingerne til møllerne produceres på Siemens Wind Powers fabrik i Fort Madison, Iowa, mens naceller og tårn samles på Siemens’ faciliteter I Hutchinson, Kansas.,

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109