23948sdkhjf

A2Sea skal installere 91 Siemens-møller

Dong Energy har indgået kontrakt med A2Sea om at installere havvindmøllerne i den 580 MW store Race Bank Offshore Wind Farm i England.
A2Seas specialfartøj til installation af havvindmøller, Sea Challenger, kommer på en stor opgave. Skibet skal installere 91 Siemens-producerede 6MW havvindmøller i Race Bank Offshore Wind Farm. Det blev slået endeligt fast, da A2Sea og Dong Energy underskrev kontrakten på installationsopgaven.

- Det er en vigtig milepæl for os at underskrive kontrakten på Race Bank Offshore Wind Farm. A2Sea er en annerkendt spiller på markedet for installation af havvindmøller, og vores erfarne medarbejdere både på Sea Challenger og på kontoret er klar til endnu en veltilrettelagt og sikker operation, siger Jens Frederik Hansen, CEO i A2Sea.

Installationen af de 91 havvindmøller begynder i 2017 og ventes at være afsluttet i 2018, hvor Race Bank Offshore Wind Farm så kan levere elektricitet til 400.000 engelske husstande.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.332