23948sdkhjf

Krisen i Rusland åbner nye stalddøre for Skiold

Når russerne ikke længere vil spise svinekød fra Danmark, må de opdrætte grisene selv. Derfor efterspørger russerne i øjeblikket udstyr til landbrugsproduktion, også fra danske leverandører.
Det åbner muligheder for Skiold, som har vundet en russisk ordre på staldudstyr på den anden side af 25 mio. kr. Køberen er en af Ruslands største fødevarevirksomheder med aktiviteter inden for produktion, slagtning og bearbejdning af kød.

- Under forhandlingerne allierede vi os med EKF (Eksport Kredit Fonden), som kunne tilbyde russerne en attraktiv finansiering af ordren. Det var afgørende, for vi var oppe imod en hollandsk konkurrent, som også havde et finansieringstilbud med til kunden, fortæller Samuel Waldorph, direktør hos Skiold.

Løsningen fra EKF var dog betydelig bedre med en kredittid på syv år, som var markant længere end det, konkurrenten kunne tilbyde. Dermed vandt Skiold ordren. Direktør Anette Eberhard fra EKF fortæller:

- Vi har gennem en årrække haft et tæt samarbejde med Skiold. Vi forstår deres forretning og ved, at de arbejder dygtigt og seriøst med tingene. For det andet har EKF vores egen danske finansieringsrådgiver i Rusland. Han er vant til at gennemskue russiske regnskaber, kan stille de rigtige spørgsmål – på russisk, vel at mærke – og vurdere svarerne.

Skiold er nu gået i gang med at producere udstyret, som bliver leveret i løbet af efteråret.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08