23948sdkhjf

Lego-succesen vil ingen ende tage

Onsdag kom Lego med nyt rekordregnskab, og også i 2015 forventer man at vokse mere end konkurrenterne.
I 2014 fortsatte Lego de seneste års kraftige vækst i salget og overgik udviklingen på det globale legetøjsmarked. Alle markedsregioner har oplevet tocifret salgsvækst, mens det traditionelle legetøjsmarked i de fleste lande oplevede lave encifrede vækstrater.

Ligesom i Storbritannien, Frankrig, Rusland og Kina voksede salget på Legos største marked, USA, med tocifrede vækstrater, mens væksten i Central- og Nordeuropa opnåede en solid, encifret stigning.

I alt omsatte Lego for 28,6 mia. kr. i 2014, og det betød en stigning på 13 procent, og 15 procent målt i lokal valuta, i forhold til 2013.

Årets driftsresultat steg samtidig med 16 procent til 9,7 mia. kr., og nettoresultatet steg med 15 procent til 7,0 mia. kr.

- Jeg er stolt over, at vi har leveret kreative legeoplevelser af høj kvalitet til millioner af børn over hele verden. Resultatet er særdeles tilfredsstillende, og det er vores kontinuerlige ambition at være de bedste til det, vi gør, siger Jørgen Vig Knudstorp, administrerende direktør hos Lego.

Blandt de mest solgte produktlinjer i 2014 var klassiske kernetemaer som Lego City, Lego Star Wars og Lego Friends. Lego Creator og Lego Technic oplevede høje vækstrater i løbet af året, og en væsentlig bidragyder til den kraftige vækst i omsætningen i 2014 var The Lego Movie.

I de kommende år forventes en fortsat lav encifret vækst på det globale legetøjsmarked.

- På grund af vores fortsatte fokus på innovation og ønske om global vækst, forventer vi at vokse moderat foran markedet, samtidig med at vi forpligter os til en fortsat målsætning om at levere de bedst mulige legeoplevelser til børn i hele verden, siger John Goodwin, executive vice president og chief financial officer hos Lego.
Læs mere om: Lego
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.344