23948sdkhjf

Junget etablerer metaldivision

Hinnerup-virksomheden tager nu et nyt skridt i jagten på vækst og nye markeder. Hidtil har virksomheden fokuseret på træ, alu- og plastindustrien, men nu etablerer Junget en ny division, der skal åbne dørene til metalindustrien.
Om det nye træk siger chefen for Jungets værktøjsdivision Per K. Pedersen, at det længe har ligget lige for at udnytte virksomhedens moderne produktionsfaciliteter og landsdækkende hente- og bringeservice endnu bedre ved at tilføje yderligere en industri til porteføljen.

– Vi tror på, at fremtiden for Junget ligger i at vokse os endnu større, og skal vi gøre det, har vi brug for at skabe en position på nye markeder.

Den nye division vil på linje med Jungets træ-, alu- og plastdivisioner tilbyde salg og slibning af skærende værktøjer. Junget har således overtaget den danske distribution af værktøjsmærket Sutton Tools fra Vargus Scandinavia. Sutton Tools er etableret i Australien i 1912 og ledes i dag af fjerde generation som en af verdens største familieejede virksomheder inden for skærende værktøjer.

Samtidig med købet af Sutton Tools-forhandlingen fra Vargus Scandinavia har Junget overtaget key account manager og technical advisor John Thomsen. Han har mange års erfaring fra Vargus Scandinavia og før det blandt andet fra KJV, og han bliver derfor en vigtig brik i etableringen af den nye metaldivision hos Junget, udtaler administrerende direktør Poul Thøgersen.

– Vores ydelser til metalindustrien vil primært tage afsæt i det store produktprogram fra Sutton Tools, siger John Thomsen og tilføjer, at man også vil udnytte Jungets dybe erfaring og kompetence, når det gælder genopslibning af værktøjer.

– Junget er i dag blandt de førende på slibning af skærende værktøjer til træ-, alu- og plastindustrien, og den kompetence vil vi naturligvis føre med over i den nye metaldivision, så vi også her kan tilbyde kunderne attraktive totalløsninger.

- Vargus Scandinavia vil stadig tilbyde Sutton Tools produkter i deres portefølje og som et element i det nye samarbejde, vil Vargus Scandinavia fremover have mulighed for at tilbyde sine kunder i metalindustrien at få produceret specialværktøjer og få genopslebet hos Junget, og det er en service vi virkelig har savnet siger administrerende direktør for Vargus Scandinavia Carsten Tovborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094