23948sdkhjf

ISO-certificering til ScanTech Marine

Den danske marine- og offshorespecialist styrker sin indsats med en ISO 29001-certificering.
Som en overbygning til den eksisterende ISO 9001-certificering, blev ISO 29001-certificeringen udført af Bureau Veritas i to etaper. Først en indledende efterprøvning, som indebar en omfattende systemgennemgang efterfulgt, af en on-site hovedefterprøvning, hvor virksomheden blev kontrolleret i forhold til, hvorvidt de overholdt industriens krav og specifikationer.

- De store aktører inden for olie- og gasindustrien kræver ofte, at deres leverandører lever op til kravene i ISO/TS 29001, som i særdeleshed fokuserer på de risici, der er forbundet med branchen. ScanTech Marine havde i forvejen godt styr på både kvalitets- og sikkerhedskravene i standarden, så implementeringen af den nye standard forløb smertefrit, siger customer relations manager, Peter Worck Nielsen, Bureau Veritas Certification.

Administrerende direktør ved ScanTech Marine, Kristian R. Hansen, glæder sig over virksomhedens præstation og resultater i forhold til certificeringsprocessen.

- Vi har demonstreret vores engagement og forpligtigelse til at levere den bedste servicekvalitet og har hele tiden været den første i rækken i forhold til innovation og organisatorisk vedholdenhed. Hele processen, både på kontoret og ude hos kunden, er blevet kortlagt og viser en god drift med sammenhæng mellem system, tilsynsføring og dokumentation, siger han.

- Det hele handler i bund og grund om kundetilfredshed, og uanset om det er vores serviceafdeling, rådgivning omkring drift eller løsninger inden for grøn teknologi, kan vi sikre vores kunder, at vi altid arbejder systematisk med tingene. ISO-certificeringen er ikke bare en formalitet for at glæde kunderne, men også en investering i ScanTech Marines udvikling og en sikring af, at vores præstationer lever op til vores forventninger, fortsætter han.

Som et supplement til ISO-certificeringen har ScanTech Marine netop tiltrådt det globale netværk ”The Achilles Community”, som samler verificerede, kompatible leverandører fra flere sektorer og brancher.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.325