23948sdkhjf

Vink Plast investerer i maskinparken

Et nyt samarbejde mellem Vink Plast og Gibotech og Fanuc er iværksat, og den første celle bestående af en Fanuc Robodrill og en Fanuc M710iC robot er allerede undervejs.
Robodrill er udstyret med 24.000 BBT30 spindel (Big Plus), Fanucs egen direkte drevne DDR260i Rundbord samt værktøjsudmåler fra Blum. Robotten er en M710iC 50 kg robot med stor rækkevidde.

- Da Vink besluttede sig for at investere i en ny robotcelle, var udgangspunktet at købe et tre-akset bearbejdningscenter med rundbord. Planen med cellen var at aflaste de øvrige bearbejdningscentre for på den måde at nedbringe leveringstiden, udtaler produktionschef Jesper Klok Stordal.

I april tog Vink på værktøjs- og maskinmesse i Odense og blev interesseret i Robodrill-maskinen.

- Vi har travlt, så da vi skulle vælge en robotleverandør, var det en høj prioritet, at de to leverandører selv kunne koordinere og samarbejde omkring projektet, siger Jesper Klok Stordal.

Fanuc anbefalede Gibotech, og Vink fik hurtigt det indtryk, at det var en seriøs samarbejdspartner. Vink placerede derfor en ordre lige inden sommerferien og glæder sig til, at den nye celle bliver leveret.

- Vi er rigtig glade for, at Vink har valgt Fanuc som leverandør af bearbejdningscenter og robot til deres nye celle. Vink Plast er et stort, anerkendt firma, der virkelig har blåstemplet Fanuc Danmark som leverandør af produktionsudstyr. Ydermere er vi også rigtig stolte af at vores betroede partner Gibotech står for automatisering af denne celle, siger Mikkel Jon Hass, salgschef hos Fanuc.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079