23948sdkhjf

Markant omsætningsfald i maskinindustrien

Faldende salg af maskiner er med til at trække omsætningen ned for den samlede industri i andet kvartal af 2014. Metalindustrien påvirker positivt.
Den samlede danske industri inklusiv råstofindvinding omsatte for 179,3 mia. kr. i andet kvartal af 2014. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som dermed dokumenterer et fald på 0,5 procent i forhold til første kvartal. Tallene er korrigeret for sæsonudsving.

Maskinindustrien præger billedet i negativ retning med et omsætningsfald i andet kvartal på 6,4 procent, mens metalindustrien klarede sig væsentlig bedre med en omsætningsstigning på små 5 procent.

Den største stigning blandt opgørelsens branchegrupper står transportmiddelindustrien for med en stigning på hele 14,4 procent, men da branchegruppen udgør en ganske lille del af den samlede omsætning, rykker den stigning ikke meget i det store billede.

Udover omsætning udarbejder Danmark Statistik også et overblik over industriens salg af egne varer, og her skiller salget af maskinvarer og transportmidler sig ligeledes ud med et fald på 4,3 procent. Samlet faldt industriens salg af egne varer med 0,3 procent i andet kvartal.

Industriens salg af egne varer. Kilde: Danmarks Statistik.

Industriens salg af egne varer. Kilde: Danmarks Statistik.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109