23948sdkhjf

Mærsk brager derudaf

Rederi- og oliegiganten opjusterer forventningerne til 2014 efter første halvår.
Med en omsætning på 23,685 mia. dollars (132,0 mia. kr.) fik AP Møller-Mærsk en fremgang på 364 mio. dollars (2,0 mia. kr.) sammenlignet med første halvår 2013. På bundlinjen faldt overskuddet før skat med 619 mio. dollars (3,4 mia. kr.) til 2,431 mia. dollars (13,5 mia. kr.)

- Gruppen leverede et meget tilfredsstillende resultat for første halvår af 2014 med en stigning i det underliggende resultat på 42 procent til 2,4 mia. dollars. Resultatet er primært drevet af Maersk Line, APM Terminals og Maersk Oil, udtaler CEO Nils Smedegaard Andersen.

Hos Maersk Line steg overskuddet med 25 procent til 547 mio. dollars (3,0 mia. kr.) og hos APM Terminals ligeledes med 25 procent til 223 mio. dollars (1,2 mia. kr.). Hos Maersk Oil måtte man notere et underskud på 1,4 mia. dollars (7,8 mia. kr.) på grund af nedskrivninger på gruppens brasilianske aktiviteter, men det underlæggende resultat viste en fremgang på godt 200 procent til 431 mio. dollars (2,4 mia. kr.).

- Som følge af de gode resultater med at levere på gruppens prioriteter, samt de solide finansielle resultater på tværs af gruppen, opnået under udfordrende markedsforhold, opjusterer vi forventningerne for året til omkring 4,5 mia. dollars, siger Niels Smedegaard Andersen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.36