23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny ingeniør hos Process Engineering

Bo Delinde Priis er blevet ansat som kemiingeniør i Process Engineerings afdeling i Fredericia.

Han er uddannet diplomingeniør inden for retningen proces- og kemiteknik. Gennem sit arbejdsliv har han tilegnet sig kompetencer inden for offentlig sagsbehandling, lovgivning og vejledninger inden for miljø.

Blandt andet har han arbejdet i katalyse og procesafdelingen i Haldor Topsøe. Her rejste han rundt i verden og hjalp med at fejlfinde og afhjælpe komplikationer på diverse petrokemiske procesanlæg. Derudover har han arbejdet med NOx-teknologi til bilindustrien og har et godt kendskab til MHI Vestas’ nacelle opbygning af deres havvindmøller.

Han kommer med viden og kendskab til gasinstallationer inden for hospital, laboratorie og power-to-X industrien. Han har blandt andet været med til at rådgive omkring gas recovery for Haldor Topsøe med henblik på deres nye SOEC-produktion i Herning.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094