23948sdkhjf

Gør klar til mere vækst: Producent at løfteborde udvider ejerkredsen

Kapitalfonden Vækst-Invest har købt en større ejerandel i Translyft, som udvikler og producerer løfteløsninger.

De nuværende ejere fortsætter alle i virksomheden, og investeringen sker på baggrund af et ønske om at sikre den fremtidige vækst og udvikling af virksomheden.

Virksomhedens løfteløsninger sælges i dag i mere end 30 lande i og udenfor Europa, til kunder inden for blandt andet logistik, fødevarer, automation, energi og medicinal.

Yderligere fart på væksten

Den nuværende aktionærkreds – bestående af Jens Egelund, Anders Brøndum Holding og Asger Drewes Jørgensen – overtog virksomheden i 2017 og har haft flot vækst, hvor man har opkøbt og integreret selskaber i både Storbritannien og Tyskland.

Direktør Jens Egelund udtaler i en pressemeddelelse:

- Vi oplever en stigende interesse i vores produkter. Det skyldes flere ting, men i særdeleshed at virksomheder investerer mere i deres medarbejderes velbefindende og effektivisering af deres flow enten ved at gøre tingene smartere eller ved at automatisere. Kompleksiteten og kravene til løfteløsninger er steget. Det er ikke kun en dansk ting, men et globalt voksende fænomen. Grundet vores dygtige salgskonsulenter og designteam med høj teknisk kompetence og egen produktion kan vi løse selv de mest komplicerede opgaver, installere dem og tilbyde den efterfølgende service.

Jens Egelund fortsætter som medejer i den nye konstruktion.

- Med Vækst-Invest ombord er vi bedre stillet i at kunne tage virksomheden til næste niveau. Vi har klaret mange af de fundamentale ting selv, men nu skal der yderligere fart på væksten, både hvad angår markeder og produkter. Det kræver kapital og yderligere kompetencer. Den ekstra ballast og sikkerhed stiller os bedre til at kunne håndtere det og samtidig modtage sparring i forhold til, hvordan vi bedst lykkes med det, siger han.

Imponerende udvikling

Bestyrelsesformand og medejer Asger Drewes Jørgensen supplerer, og udtaler:

- Translyft har været på en flot rejse indtil nu. Med en bred kundebase, et komplet produktkatalog af løfteborde, konstant innovation og professionel rådgivning og service har virksomheden med stor succes formået at tilpasse sig de øgede krav fra kunderne. Med Vækst-Invest med ombord ser vi frem til at accelerere denne udvikling yderligere. Vi glæder os til ny inspiration og input med Vækst-Invest som en del af ejerkreds og bestyrelse.

Vækst-Invest ser frem l at være med til at videreudvikle Translyft

- Vi har fulgt virksomheden i mange år, og er meget imponerede over den udvikling virksomheden har gennemgået de seneste år. Jens og hele teamet i Translyft har siden 2017 formået at skabe en international og kvalitetsbevidst spiller inden for virksomhedens produktområder. Teamet i Translyft har på imponerende vis integreret to opkøb samtidig med, at andre områder i virksomheden har gennemgået store positive forandringer, fortæller Jeppe Hoff Nyby, partner i Vækst-Invest, og fortsætter:

- Vi har gennem det seneste år haft en god dialog med Jens og den øvrige aktionærkreds. Virksomheden har flere interessante udviklingsmuligheder både geografisk og produktmæssigt. Vi er samtidig glade for, at hele ejerkredsen bliver i virksomheden. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde.

Transaktionens størrelse er ikke oplyst.

Translyft, der har hjemme i den nordjyske by Dybvad, havde i 2022/2023 et overskud før skat på 11,0 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078