23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Schneider Electric: 2017 byder på Smart Machines

Årskommentar: Industry 4.0 hører ikke længere fremtiden til. 2017 kommer derfor til at handle endnu mere om intelligente maskiner, produkter og løsninger.

Af Jan Kaihøj, Salgsdirektør for Industri i Schneider Electric Danmark

En veleksekveret strategi, dedikerede medarbejdere og stærke partnerskaber har været fundamentet til et fremragende 2016 i industri-divisionen i Schneider Electric. Vi kan se tilbage på en meget positiv udvikling med tocifret vækstrater i et voksende dansk automationsmarked. 

Vi oplever nu, hvordan flere års fokuseret arbejde og produktudvikling for alvor giver bonus i det danske marked. I 2014 lancerede vi vores store automationsplatform MachineStruxure, der integrerer automation, safety og software i en samlet platform – og nu ser vi, hvordan markedet for alvor ser værdien i samlede automationsløsninger. Efterspørgslen på intelligente og connectede automationsløsninger er uden tvivl stigende.

Intelligent Automation
Industry 4.0 hører ikke længere fremtiden til. Intelligente maskiner, produkter og løsninger er nemlig nu en naturlig del af den danske automationsbranche i alt fra mindre stand-alone løsninger til større automationslinjer med robotløsninger til avanceret spildevandshåndtering. Efterspørgslen er vokset markant i alle dele af automations-branchen, hvor vi i højere grad ser Motion og Mechatronic-løsninger vokse frem på alle niveauer.

Det er sundhedstegn for hele branchen, når både den visionære robot-start-up Nordbo Systems bygger fleksible pick’n’place-robotter med vores "Ready To Run" Delta-robot, som nemt og hurtigt kan tilpasses produktionsskifte. I den anden ende leverer SR Pack pakkeløsninger til hele verden med fokus på avanceret Servo-teknologi, som øger maskinernes performance og sikrer en optimal time-to-market. Vi nyder at arbejde tæt sammen med innovative og ambitiøse kunder og samarbejdspartnere, der hele tiden presser intelligente løsninger til nye niveauer. Denne udvikling kommer kun til at accelererer i 2017. Intelligente produkter og løsninger er nemlig vejen frem, hvis vi skal opretholde vores ekspertise og konkurrenceevne i Danmark.

Smart products er fremtiden
Intelligente og integrerede produkter spiller allerede en stor rolle i mange automationsløsninger – og vi vil i 2017 fortsætte udviklingen med at udbygge vores serier af intelligente Altivar-frekvensomformere og avancerede PLC’ere til både proces- og robotstyring. For os er smart products det naturlige fundament for fremtidens smart machines, hvor software, web-browser og dataopsamling bliver en naturlig del af enhver applikation. Alt sammen sikrer optimeret performance, hurtigere time-to-market og effektiv fejldetektering. Derfor vil vi i 2017 fortsætte udviklingen af software-delen af vores automations-setup, så vi konstant støtter maskinbyggernes fokus på effektivitet. I takt med den øgede grad af intelligente og integrerede løsninger stiger behovet for effektiv service, så oppetiden hele tiden optimeres. Derfor sætter vi smart machines og service-løsninger på menuen for 2017.

Fremtidens service
Augmented reality er nemlig fremtiden inden for on-site service, hvor en driftsleder lynhurtigt kan få status og performance præsenteret live på en tablet eller smart phone ved blot at holde sin device op foran sit anlæg eller maskine. Det billede kan nemt sendes direkte til vores service-teknikere, som sidder klar til lynhurtigt identificere fejlen og rette den. Det kommer til at sætte helt nye standarder i branchen, og vi glæder os til at præsentere vores nye løsninger i starten af 2017, så vi kan møde markedets behov for at spare mandetimer, ressourcer og reducerer nedetiden.

Schneider Electric Danmark A/S
Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70698714

Send til en kollega

0.032