23948sdkhjf

Prototyper

Design af prototyper og prototypeudvikling

Stansomatic har arbejdet med udvikling af prototyper i mere end 50 år. Vi er din samarbejdspartner gennem hele processen, som normalt starter med fremstillingen af en prototype, som også giver dig mulighed for at udføre realistiske tests inden fremstilling af et værktøj.

Med realistiske prototyper kan vi tidligt i samarbejdet med kunden præsentere et oplæg, som er stort set identisk med det endelige produkt. Prototypeudvikling giver dig mulighed for at teste form og funktion og ud fra din feedback kan vi lettere og hurtigere optimere eventuelle designproblemer og bestemme os for det endelige design, som vil være 100% klar til fuld produktion. Det vil sige at vores kunder fx kan udføre de kliniske tests, der er afgørende for medicokomponenter, hvilket forkorter din time-to-market.

Vi udvikler prototyper til vores kunder inden vi fremstiller et værktøj. Værktøjsafdelingen fremstiller prototyper i metal, der giver kunden mulighed for at gennemføre montagetest m.v. under realistiske forhold. Ligeledes er der mulighed for manuelt at producere opstartsserier. I denne proces sker der samtidig en optimering af emnet i samarbejde med kunden. Dermed opnås sikkerhed for, at de udviklede emner er tilpasset optimalt både til kundebehov og produktionen, således at produktionstid og omkostninger minimeres.

Rapid Prototyping

Rapid prototyping er til dig, som tidligt i processen ønsker at udvikle prototyper, som demonstrerer og tester vigtige områder af det færdige produkt. Rapid prototyping er en proces, hvor prototyper fremstilles hurtigt og på en prisbevidst måde, så du kan træffe bedre designbeslutninger tidligt i udviklingssamarbejdet. På denne måde opdager du hurtigt de fejl og mangler der måtte være og så undgår du dyre ændringer senere i forløbet. En anden fordel ved denne proces er, at fremskynder hele produktudviklingsprocessen og minimerer risikoen for, at der opstår problemer i produktionen. Vores erfaring er, at du sparer tid og får bedre resultater ved at lade os fremstille dine prototyper.

Der findes forskellige måder og processer hvorved du kan fremstille prototyper i metal. Vi bruger flere forskellige teknologier såsom dybtræk, kantbukning, fræsning og drejning, støbning og laserskæring. 

Stansomatic A/S
Kornmarken 25
7190 Billund
Billund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK17470833

Send til en kollega

0.049