Yderligere oplysninger
:
Opmærksomheden henledes på, at udbuddet er omfattet af artikel 5k i forordning (EU) nr. 833/2014 med senere ændringer. Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tildele kontrakter til russiske virksomheder og russisk kontrollerede virksomheder mv. (se nærmere artikel 5k, stk. 1, for den præcise afgrænsning af de aktører, der er omfattet af forbuddet). Ordregiver forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at kræve dokumentation for, at de økonomiske aktører ikke er omfattet af forbuddet, f.eks. ved at kræve en erklæring herom og/eller dokumentation for aktørernes og disses eventuelle underleverandørers etableringssted og ejerforhold. Al kommunikation i forbindelse med udbuddet, herunder spørgsmål til udbudsmaterialet, skal ske på dansk via det elektroniske udbudssystem. Tilbudsgivernes skriftlige spørgsmål og ordregivers besvarelser heraf vil i anonymiseret form løbende blive meddelt alle via det elektroniske udbudssystem. Som anført i udbudsbetingelsernes punkt 3 skal spørgsmål stilles senest mandag den 1. januar 2024, kl. 23:59: Spørgsmål stillet efter denne dato, vil blive besvaret, såfremt de er modtaget så betids, at ordregiver kan nå at fremskaffe de nødvendige oplysninger og meddele svarene senest seks dage inden tilbudsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages senere end seks dage inden udløbet af tilbudsfristen, kan ikke forventes besvaret, medmindre tilbudsfristen samtidig udskydes, jf. forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 66, stk. 3, litra a. Ordregiver kan foretage ændringer i udbudsmaterialet. Såfremt ordregiver foretager væsentlige ændringer i udbudsmaterialet vil den i udbudsbetingelsernes punkt 1 angivne frist for aflevering af tilbud blive forlænget. Ordregiver kan ikke foretage ændringer af grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, herunder ændringer af tildelingskriterier. Ændringer i udbudsmaterialet vil blive meddelt til alle via det elektroniske udbudssystem. Tilbudsgiver skal indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nævnte forhold, jf. bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (herefter ”implementeringsbekendtgørelsen”) § 12. Tilbudsgiveren kan i dette udbud basere sig på andre aktørers økonomiske kapacitet for at opfylde de egnethedskrav, der er anført i punkt III.1.2). Den/de aktør(er), der stiller sin økonomiske kapacitet til rådighed for tilbudsgiveren, skal underskrive en støtteerklæring, jf. nærmere herom i udbudsbetingelserne. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne. Tilbudsgiveren vil blive udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis tilbudsgiveren er omfattet af de i udbudslovens § 134 a, §§ 135 og 136 nævnte obligatoriske udelukkelsesgrunde, samt udelukkelsesgrundene anført i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 2, nr. 3, nr. 5 og nr. 6, jf. implementeringsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 1, medmindre tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138, jf. implementeringsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 2. Benyttelsen af de frivillige udelukkelsesgrunde sker under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Bagatelagtige forhold kan således ikke føre til udelukkelse af tilbudsgiveren. Flere tilfælde af forhold, der hver for sig er mindre alvorlige, kan dog give anledning til at udelukke tilbudsgiveren. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens §§ 150 og 155, jf. implementeringsbekendtgørelsens § 12. Som alternativ til den dokumentation, der er nævnt i udbudslovens §§ 153-155, 157 og 158 kan ansøger og tilbudsgiver forelægge ordregiver et certifikat for optagelse på en officiel liste over godkendte økonomiske aktører, jf. udbudslovens § 156, som er udstedt af den kompetente myndighed. Or-dregiver kan kun acceptere certifikat for optagelse på en officiel liste fra ansøgere og tilbudsgivere, der er etableret i det land, som fører den officielle liste. Ved ændringer af tilbudsgivers sammensætning finder reglerne i udbudslovens § 147 i det hele anvendelse. Underskrift af ESPD Det er ikke nødvendigt for Tilbudsgiver at underskrive sit ESPD-dokument. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Såfremt Tilbudsgiver er en sammenslutning, skal hver deltagers ESPD-dokument være underskrevet af den pågældende deltager. Det er ikke nødvendigt for den ledende Tilbudsgiver, der indgiver, at underskrive sit ESPD-dokument. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på, og ESPD-dokumentet skal være underskrevet af den støttende enhed. Værdi af rammeaftale I relation til udbudsbekendtgørelsens punkt II.1.5) og punkt II.2.6) bemærkes, at der i punkt II.1.5) er anført et skøn over den samlede anslåede værdi af de ydelser, der kan leveres i henhold til aftalen. Ordregivers skøn over den anslåede værdi er baseret på det historiske forbrug, samt det forventede forbrug i forbindelse med harmonisering. Den samlede maksimale værdi af de ydelser, der skal leveres, udgør DKK 4.000.000,00. Forskellen på den anslåede værdi og den maksimale værdi er begrundet i usikkerheden om rammeaftalens endelige værdi. Den anslåede værdi er således udtryk for ordregivers skøn over det forventede træk på rammeaftalen, mens den maksimale værdi udtrykker den højeste anslåede værdi, der skal leveres inden for rammeaftalens løbetid. Der er herved taget højde dels for ordregivers forventninger baseret på et mest sandsynligt træk på rammeaftalen, dels for den forventede usikkerhed, der er forbundet med dette skøn. I forhold til den anslåede værdi gøres der særligt opmærksom på, at tilbudsgiverne ikke er garanteret noget mindstetræk på rammeaftalen, og det anførte skøn indebærer ikke et tilsagn fra ordregiver om et mindstetræk på rammeaftalen. Afgørende for den skønnede værdi af rammeaftalen vil bl.a. være tilgangen/afgang af tekniker, evt. ændringer af opgaverne, holdbarheden af det tilbudte værktøj mv. Tilbudsgiver gøres særligt opmærksom på, at tilbudsgiver er bundet af de tilbudte priser, uanset hvilken omsætning, der konkret opnås under rammeaftalen, dvs. også i tilfælde af, at den konkrete omsætning afviger fra den anslåede værdi i såvel opad- som nedadgående retning. Såfremt rammeaftalen tildeles en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium), skal deltagerne i sammenslutningen påtage sig solidarisk hæftelse og udpege en fælles befuldmægtiget. Ordregiver er berettiget, men ikke forpligtet, til at anmode en Tilbudsgiver om at supplere, præcisere eller fuldstændiggøre tilbuddet ved at indsende relevante oplysninger eller dokumentation inden for en passende frist, hvis dette kan ske i overensstemmelse med forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 76, stk. 4. Evida har valgt ikke at udbyde særskilte delaftaler, da der er et ønske om at harmonisere forbruget på værktøj på tvær af de forskellige lokationer, og at der er så stor en sammenhæng mellem leverandørfeltet og brugere/bestillere ift. de af udbuddet omfattede produkter.