23948sdkhjf

Høj industriproduktion trods fald i januar

Industriens produktion faldt 7,6 procent i januar. Faldet kommer efter en usædvanlig stor stigning i december 2022. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Produktionen kan svinge en del på månedsbasis, og set over perioden november-januar er produktionen steget markant med 7,7 procent i forhold til de foregående tre måneder. På trods af et fald i januar klarer den danske industri sig derfor stadig markant bedre end mange andre vestlige lande.

I januar 2023 var produktionen i Danmark 16,3 procent højere end i januar 2022, mens produktionen i USA var stort set uændret. Tilsvarende var produktionen i EU-27 stort set uændret i december 2022 i forhold til samme måned i 2021.

Den danske industri klarer sig markant bedre end nabolandenes

Industrien i vores nabolande, Tyskland, Storbritannien og Sverige har ikke haft en nær så god udvikling i produktionen som i Danmark. I Tyskland var industriproduktionen 2,9 procent lavere i december 2022 end december 2021, mens Storbritanniens produktion lå 5,6 procent lavere. I Sverige lå produktionen 0,7 procent højere i november 2022 i forhold til december 2021.

En af årsagerne til, at den danske industri klarer sig relativt bedre end vores naboer kan være vores store medicinalindustri, som er mindre konjunkturfølsom end den øvrige industri.

Den danske industriproduktion og Danmarks samlede økonomi er nemlig meget påvirket af, hvordan det går i medicinalindustrien, som har en vægt på 20,1 procent i det samlede indeks. Vægten er beregnet ud fra branchens andel af industriens samlede bruttoværditilvækst. I januar faldt produktionen i branchen med 13,6 procent, hvilket giver et fald i det samlede produktionsindeks på 2,7 procent.

Faldet i medicinalindustrien kommer dog som nævnt efter en usædvanlig kraftig stigning i december på hele 45,1 procent. Generelt har branchen klaret sig godt igennem 2022 og særligt i årets fjerde kvartal, hvor den også var medvirkende til, at BNP steg.

Faldende produktion i flere brancher

I alt oplevede otte af industriens brancher, at produktionen faldt i januar. Det største fald var som nævnt i medicinalindustrien, men også transportmiddelindustrien samt møbler og anden industri havde fald i produktionen på over 10 procent.

Ud over de nævnte brancher, så var der fald i mindre størrelsesorden i føde-, drikke- og tobaksvareindustri, tekstil- og læderindustri, kemisk industri og olieraffinaderier mv., elektronikindustri og maskinindustri.

Industriens samlede omsætning faldt med 3,7 procent fra december 2022 til januar 2023 og lå i perioden november - januar 2,0 procent under omsætningen i de foregående tre måneder. I januar steg omsætningen 0,1 procent på eksportmarkedet og faldt 10,4 procent på hjemmemarkedet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078