23948sdkhjf

3D-specialist udvider med nyt teknologilaboratorium

Dansk AM Hub, der arbejder for at gøre Danmark førende i brugen af ny produktionsteknologi og 3D-print, udvider nu og etablerer AM-Lab Øst i Frederikssund – en pendant til AM-Lab Vest i Herning.

Det nye AM-Lab Øst skal være et samlingspunkt for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører med interesse for avanceret produktion og metal-3D-print.

- Vi oplever stor interesse for ny produktionsteknologi i hele landet, men også en mangel på viden - og konkrete tilgange til - hvordan en producent kommer i gang, får sorteret i de mange muligheder og får lavet en konkret strategi, så de får rykket produktionen i en mere konkurrencedygtig og bæredygtig retning. I Herning har vi skabt stærke resultater i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole og Herning Kommune. Nu er tiden kommet til at udvide indsatsen på Sjælland – og her er Frederikssund det helt rette sted, siger Frank Rosengreen Lorenzen, direktør i Dansk AM Hub, i en pressemeddelelse.

Stærkt lokalt samarbejde

AM-Lab Øst placeres centralt på Campus Frederikssund og etableres i et tæt samarbejde med blandt andet Frederikssund Kommune, Frederikssund Erhverv, Campus Frederikssund, Dansk Industri og DTU. Med avanceret metal-3D-print, udviklet af DTU, vil laboratoriet være med til at gøre ny teknologi mere tilgængelig for små og mellemstore virksomheder i regionen.

- Der er et stærkt lokalt engagement i Frederikssund. Med kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner ombord er der gode muligheder for at skabe konkret værdi for både virksomheder og unge i området, udtaler Frank Rosengreen Lorenzen.

Borgmester i Frederikssund Kommune, Tina Tving Stauning, glæder sig over etableringen:

- I Frederikssund har vi et stærkt erhvervsliv og et unikt samarbejde på tværs af kommune, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter og endda med vores lokale medlemmer af Folketinget. Vi er stolte af at kunne tiltrække et nationalt projekt som AM-Lab Øst til Campus Frederikssund. Det viser, at vi lykkes med vores visioner. Byrådet har desuden prioriteret at medfinansiere initiativet sammen med Industriens Fond – og det er en investering i fremtiden, siger Tina Tving Stauning.

Med åbningen af AM-Lab Øst skal Dansk AM Hub ansætte en innovationsrådgiver med erfaring inden for avanceret produktion, automatisering eller værdikædeoptimering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094