23948sdkhjf

Svanehøj henter ny CFO hos Siemens Gamesa

Med virkning fra den 1. februar er Christina Borin ansat som ny CFO hos Svanehøj Group, hvor hun skal indgå i direktionen sammen med CEO Søren Kringelholt Nielsen.

43-årige Christina Borin kommer til Svanehøj fra en stilling som commercial head of onshore operations hos Siemens Gamesa, hvor hun har arbejdet siden 2008.

- Christina Borin har en markant international profil og er vant til at arbejde på globalt niveau. Det passer godt til vores organisation, hvor halvdelen af medarbejderne arbejder uden for Danmark, og størstedelen af kunderne er internationale aktører. Hun har erfaring inden for mange af de områder, hvor vi allerede opererer. Samtidig har hun et andet perspektiv på forretningsudvikling, end jeg har, hvilket er vigtigt for vores strategi og samarbejdet i direktionen, siger CEO Søren Kringelholt Nielsen.

Spændende rejse lokkede

Christina Borin kommer til en virksomhed i rivende udvikling. Svanehøj har de seneste år positioneret sig som en førende leverandør af pumper, måleudstyr og services til marineindustriens grønne omstilling. Omsætningen og ordrebeholdningen er højere end nogensinde, og på koncernniveau er organisationen vokset til over 400 medarbejdere.

På alle parametre er Svanehøj derfor en virksomhed, der matcher Christina Borins ambitioner og forventninger. Hun glæder sig til at blive en del af den spændende rejse, som Svanehøj er på, og til at sætte sit præg på den.

- Svanehøj er en arbejdsplads med et godt omdømme. Det er en virksomhed med attraktive produkter, en spændende baggrund og en klar vision om, hvor de gerne vil hen – både som forretning og i forhold ESG. Det er her, jeg skal bidrage med min internationale erfaring og være med til at ruste virksomheden til fremtidig vækst, siger Christina Borin.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095