Priess Gruppen skal have ny administrerende direktør.
Thomas Rohde har meddelt, at han fratræder som CEO 30. september 2026 efter næsten fem år på posten. Det skriver han i et opslag på LinkedIn.
- Efter en vild rejse er tiden kommet til at sige tak og farvel til Priess Gruppen, skriver Thomas Rohde.
Priess producerer tekniske løsninger og præfabrikerede anlæg til kritisk forsyningsinfrastruktur, har hovedsæde i Vinderup mellem Skive og Struer og beskæftiger ifølge CVR 143 medarbejdere. I 2025 havde virksomheden et overskud før skat på 5,6 mio. kr.