23948sdkhjf

180 nye medarbejdere: HydraSpecmas opkøb af vinddivision er nu en realitet

HydraSpecma forventer betydelig vækst inden for vindmølleindustrien i de kommende år, og i november sidste år offentliggjorde hydraulikvirksomheden, at man har købt Ymer Technologys vinddivision.

Købet er nu blevet godkendt af konkurrencemyndighederne og er nu endeligt gennemført.

Dermed styrker HydraSpecma, som er ejet af industrikonglomeratet Schouw & Co., sin position som systemleverandør til virksomheder i vindmøllesegmentet.

– Vi er meget tilfredse med, at købet af Ymer Technologys vinddivision nu er faldet endeligt på plads. HydraSpecma råder nu over en af branchens bredeste produkt- og kompetencepaletter, og dermed står virksomheden særdeles stærkt i konkurrencen i vindmølleindustrien, siger administrerende direktør Jens Bjerg Sørensen fra Schouw & Co.

HydraSpecma har investeret i vinddivisionen, fordi Ymer Technologys har stærke kompetencer inden for køling og konditionering af vindmøllers naceller, mens HydraSpecma er specialiseret i smørings- og filtreringssystemer, pitchhydraulik samt rør- og slangeløsninger.

– Vi har hver især været førende leverandører til virksomheder i vindmøllesegmentet, men sammen bliver vi en endnu stærkere og mere relevant samarbejdspartner, og nu samler vi en lang række kompetencer i et globalt setup under navnet HydraSpecma Renewables. Vi vil i højere grad være en attraktiv udviklingspartner, der sparrer med producenterne om løsninger hele vejen fra prototypeudvikling til serieproduktion. Jeg har store forventninger til udviklingen på dette forretningsområde, siger administrerende direktør Morten Kjær fra HydraSpecma.

Strategiske målsætninger om langsigtet vækst

Schouw & Co. købte HydraSpecma i 1988, og siden har virksomheden været i rivende udvikling.

– HydraSpecma er et godt eksempel på, at vi konstant vurderer, hvordan vi kan sikre vækst hos de seks industrikoncerner, vi ejer. På grund af vores finansielle styrke er vi i stand til at foretage investeringer, når de rigtige muligheder byder sig, også selv om markederne for tiden er turbulente. På grund af vores forventninger til vækst inden for vindmølleindustrien var det et naturligt skridt at investere i Ymer Technology, siger Jens Bjerg Sørensen.

Med overtagelsen af Ymer Technologys vinddivision vokser antallet af medarbejdere i HydraSpecma Group med 180 til omkring 1.500.

HydraSpecma har produktionsfaciliteter i Asien, Europa samt Nord- og Sydamerika. HydraSpecma omsatte for 2,3 milliarder kroner i 2021, og efter købet af Ymer Technologys vinddivision stiger virksomhedens omsætning med cirka 600 millioner kroner.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Derfor blev ny investor inviteret inden for hos Weldingdroid
Nyt om navne: Lemvigh-Müller henter ny indkøbsdirektør for stål
Siemens Gamesa vil gentænke leverandørkæderne
Topsoe har brugt 80 millioner på gasnødplan: Det er en billig forsikring
Ingeniørvirksomhed går sammen med enzymgigant og skaber nyt uddannelsesforløb om automation
Andre Nordiske Medier
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.111