23948sdkhjf

Inflationen falder for anden måned i træk

Faldende priser på olie, benzin og råvarer vil hjælpe med at tøjle inflationen i 2023, skriver økonom

Forbrugerpriserne var i december 8,7 procent højere end for et år siden. Det er dermed anden måned i træk, at inflationen falder.

Det viser tal fra Danmark Statistik tirsdag morgen.

Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, kalder det en "vanvittig stor lettelse", at prisstigningerne aftager på ny.

- Danskerne har stået overfor den højeste inflation i 40 år, og det har allerede gravet dybt i danskernes pengepunge. Den dalende inflation vækker utvivlsomt lidt glæde og lettelse hos mange danskere, skriver han i en kommentar.

Det er særligt stigninger på energi, som fortsat driver de høje prisstigninger, skriver Danmarks Statistik.

For første gang i mange måneder begyndte prisstigningerne at aftage mellem oktober og november sidste år.

I november blev inflationen opgjort til 8,9 procent på årsbasis. Måneden før var den 10,1 procent.

Dagens inflationsrapport gemmer dog også på en kedelig overraskelse, skriver Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri.

- Kerneinflationen stiger. Den kan dog godt reagere med lidt forsinkelse. Vi forventer, at både den overordnede og den underliggende inflation vil aftage som året skrider frem, lyder det.

Nogle økonomer ser på prisudviklingen fraregnet fødevare- og energipriser for at få en fornemmelse af, hvor bredt prisstigningerne har sat sig. Det kaldes kerneinflation.

- Faldende priser på olie, benzin og råvarer, som eksempelvis stål, træ og korn, vil hjælpe med at tøjle inflationen. De store fald i fragtraterne vil samtidig hjælpe med at tage presset af importpriserne, skriver Allan Sørensen.

- Fortsætter priserne på det aktuelle niveau, vil det hurtigt hjælpe med at give betydelige fald i inflation over de kommende måneder, lyder det.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Millioninvestering skal tage fynsk robotkomet til næste niveau
Udstillere har store forventninger til årets HI-messe
Stålkommentar: Stabilt kvartal i sigte
Industriteknikere fra Roskilde vinder international konkurrence
Se billederne: Kronprinsen åbnede DM i Skills
Her er metalindustriens største skattebetalere
Andre Nordiske Medier
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.125