23948sdkhjf

Bornholms største produktionsvirksomhed oplever største ordrebeholdning nogensinde

Efter nogle stille år under coronaepidemien er der nu igen fuld gang i produktionen hos Jensen Denmark i Rønne på Bornholm

Der bliver spyttet industrivaskemaskiner ud i stort tal hos Jensen Denmark, der har oplevet fuld knald på fabrikkerne Jensen 1, 2 og 3. Det skriver Bornholms Tidende.

I oktober havde Jensen Denmark bestillinger på 770 maskiner til et trecifret millionbeløb stående i ordrebogen, men siden er der kun blevet endnu mere travlt hos Bornholms største produktionsvirksomhed.

- Vi undersøger mulighederne for at udvide ved at bygge nogle ekstra kvadratmeter i en Jensen 4, men der er intet besluttet, og det kan også være, at Jensen Group, som vi er en del af, i stedet vælger at bygge i Kina, Tyskland, Sverige eller USA. Det er alt sammen afhængigt af, præcis hvad det er, vi skal producere, og hvad det vil koste at bygge de forskellige steder, siger direktør Morten Rask til Bornholms Tidende.

Selvom Jensen Denmark også er ramt af mangel på komponenter og et usikkert marked på grund af krigen i Ukraine, har virksomheden løbende ansat medarbejdere over de sidste par år.

- Før corona var vi 600, nu er vi 500, men kan vi få de nødvendige komponenter, burde vi kunne komme tilbage på cirka 600 medarbejdere. Det kræver bare, at tingene går i takt, siger Morten Rask til Bornholms Tidende.

97 procent af Jensen Denmarks produktion eksporteres ud af landet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111