23948sdkhjf

Danfoss-fond og Linak bag nyt industrielt center på Syddansk Universitet

Den 1. december underskrev repræsentanter fra SDU, Bitten & Mads Clausens Fond, Linak, og Sønderborg Kommune en aftale om oprettelsen af Center for Industriel Software.

Centeret skal rumme nye uddannelser inden for softwareområdet på diplom-, bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau, samt unikke laboratoriefaciliteter og en forskningsenhed i international topklasse inden for software.

Det nye center bygger på erfaringerne fra centrene for Industriel Elektronik og Mekanik (CIE og CIM), som allerede har betydelige og stigende optag på de nyoprettede uddannelser.

Med etableringen af CIS vil SDU Sønderborg have dybe fagligheder og tilhørende uddannelser på elektronik, mekanik, mekatronik og software. Det vil give et sammenhængende sæt af kompetencer inden for fagområder som automation, e-mobilitet og energieffektivitet.

Virksomhederne mangler softwareingeniører
SDU Sønderborg har allerede i dag et godt samarbejde med både store og små virksomheder, men den eksplosive udvikling indenfor digitalisering, introduktionen af Industry 4.0-teknologier, robotter, IOT, samt edge og cloud computing medfører et stigende behov for højtuddannede softwareingeniører.

Målet med CIS, er at understøtte og udbygge de førerpositioner, områdets virksomheder har på de globale markeder. CIS skal sammen med CIE og CIM tiltrække og udvikle talentfulde studerende, som efter endt uddannelse kan træde ind i virksomhederne og generere yderligere.

Uddannelse og faciliteter
Under antagelse af godkendelse fra ministeriet, etableres diplom- og civilingeniøruddannelser inden for software engineering og softwareteknologi.

Det er afgørende for planerne for software engineering, at moderne laboratorier står til rådighed. I tillæg til de eksisterende faciliteter på SDU Sønderborg opbygges laboratorier og faciliteter, som understøtter agil softwareudvikling i teams for både studerende og forskere. I den forbindelse er det planen, at Bitten & Mads Clausens Fond sammen med Linak køber forskerparken på Alsion og efterfølgende udlejer den til formålet.

Det er målet, at 55 studerende optages på uddannelserne allerede fra 2023 - et tal, som stiger til 180 frem mod 2029. Fuldt indfaset er det målet, at CIS uddanner mere en 110 softwareingeniører om året og sikrer virksomheder de afgørende softwarekompetencer for fortsat vækst og konkurrenceevne.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Virksomhederne forlader landkommunerne: Brancheorganisation frygter ond cirkel
Maskinmesse får fokus på højautomatiseret og digitaliseret metalbearbejdning
Beskeden vækst hos Universal Robots og MIR
Partnerskabsmodel skal sikre ingeniørvirksomhed de bedste hjerner
Siemens Gamesa hopper af børsen
Global dansk førerposition på skibsdesign blev anerkendt med initiativpris
Andre Nordiske Medier
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.094