23948sdkhjf

Fortsat høj vækst hos Jensen Group

I de første tre kvartaler af 2022 omsatte Jensen Group, der har produktion på Bornholm, for 247 millioner euro (1,837 milliarder kroner), svarende til en fremgang på 35,2 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Det oplyser producenten af vaskerianlæg i en pressemeddelelse.

Der er også stadig godt gang i ordreindgangen, som i samme periode steg med 25,2 procent. Det er ifølge pressemeddelelsen lykkedes Jensen Group at sende en række prisforhøjelser som følge af stigende produktionsomkostninger videre til kunderne.

Derfor forventer Jensen Group at slutte 2022 med et driftsresultat, ebit, på 18-22 millioner euro (134-164 millioner kroner). I 2021 nåede man til sammenligning et driftsresultat på 21,3 millioner euro (158 millioner kroner).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078