23948sdkhjf

Svenskere venter stadig på myndigheders godkendelse af Sanistål-opkøb

Svenske Ahlsell indgik i foråret en aftale om opkøb af 75,49 procent af aktierne i Sanistål fra de fire banker; Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Nykredit Bank til 58 kroner per aktie.

Efterfølgende fremsatte svenskerne et tilbud om at købe de resterende 24,51 procent af aktierne til en kurs på 85 kroner per aktie med en oprindelig frist den 16. august. Siden blev fristen udskudt til 6. september, og igen efterfølgende til den 24. oktober.

Nu har svenskerne endnu engang forlænget fristen – denne gang til 24. november.

Ahlsell har allerede fået tilsagn om køb af yderligere 12,78 procent af aktierne, og har samtidig under købsperioden erhvervet 4,90 procent. Det betyder, at Ahlsell i alt sidder på 93,17 procent af aktierne i Sanistål, og dermed er pænt over den magiske grænse på 90 procent, hvor man kan tvangsindløse den resterende aktiekapital.

Forlængelsen skyldes derfor ikke, at Ahlsell vil give de resterende aktionærer ekstra tid til at tage imod koncernens tilbud.

- Ahlsell har oplyst, at beslutningen skyldes, at krævede myndighedsgodkendelser stadig er under behandling. Som følge af transaktionens primære tilknytning til Danmark har EU-Kommissionen henvist behandlingen af de danske dele af transaktionen til de danske konkurrencemyndigheder. Dette anses for at være en sædvanlig del af en konkurrencegodkendelse for selskaber, der er i markeder som Ahlsell og Sanistål, men har gjort processen længere end oprindeligt forventet, skriver Sanistål i en fondsbørsmeddelelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094