Stålkommentar: Måske stigende efterspørgsel i tredje kvartal
Svag efterspørgsel og faldende nikkel-priser præger det europæiske stålmarked for øjeblikket.
Det er dog i det mindste en smule håb for, at de rustfri stålkøbere vil vende tilbage på markedet i slutningen af tredje kvartal 2012 (september), og det rustfri stålmarked igen er på vej opad i fjerde kvartal 2012. Stigende Ni-priser ville være en god vækstdriver i fjerde kvartal - køberne af rustfri stål er fortsat tøvende, så længe de ikke er 100 procent sikre på, at Ni-priserne har været nede at vende.
Lagre: Forsyningskæden for rustfri stål er lige nu allerede tæt ved at være tom – en eventuel genopfyldning afventer dog klarhed for, hvad de sidste måneder af 2012 byder på. Efter en kort periode i første kvartal 2012 med lageropbygning blev grossisterne forsigtige i andet kvartal 2012 og begyndte at nedbygge lagrene.
De faldende salg fra lagrene i et vigende europæisk marked har dog begrænset grossisternes mulighed for en hurtig lagernedbygning. Virksomheder i Sydeuropa (Spanien, Italien) har endda lukket lagre for at klare den reducerede efterspørgsel efter rustfri stål – i en situation med tom forsyningskæde.
Slutforbrug: Værkerne oplever ordrenedgang fra kernesegmenter inden for slutforbrug så som procesudstyr og bilindustrien. Mens forbruget af biler lider under lav efterspørgsel specielt i Sydeuropa, er faldet i ordreindgangen for procesudstyr verdensomspændende. Der er også problemer med at skaffe finansiering af større projekter. Inden for procesudstyr er der dog et blandet billede: Fødevarefremstilling og olie-/gasindustrien er stærk med nogle kæmpeprojekter. Bygge- og anlægsbranchen vil fortsat opleve stagnation i andet halvår 2012, mens forbrugerne fortsat er optimistiske i Centraleuropa. Købelysten for forbrugsgoder (blandt andet husholdningsudstyr og gryder/pander) er fortsat høj i andet halvår 2012.
Makroøkonomi: BNP i eurozonen faldt med 0,2 procent i andet kvartal 2012 til sammenligning med nulvækst i første kvartal.
Tysklands BNP steg med 0,3 procent i andet kvartal (aftagende stigning i forhold til første kvartal 2012).
Intet håb i Sydeuropa: Uændret økonomisk aktivitet i Frankrig, mens Italiens økonomi skrumpede med yderligere 0,7 procent i andet kvartal 2012 (Første kvartal 2012: minus 0,8 procent). Spanien fortsatte sin rutsjetur med et fald på 0,4 procent i andet kvartal 2012.
Kilde: Damstahl - http://www.damstahl.dk