23948sdkhjf

Mette Frederiksen afviser at kompensere virksomheder økonomisk under energikrisen

Statsminister Mette Frederiksen (S) svarede mandag på, hvad hun vil gøre for at hjælpe virksomheder under energikrisen og inflationen.

- Vi kommer ikke til at kunne gøre det samme, som vi gjorde under corona.

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) mandag, under doorstep-pressemødet forud for pressemødet om Zilmer-rapporten om den sikkerhedspolitiske situation i Danmark.

Statsministeren svarede på et spørgsmål, der drejede sig om de erhvervsdrivende i Danmark. 

En af de fremmødte journalister fremhævede et eksempel med en butiksejer på Lolland, der ikke mente, han kunne bruge regeringens vinterhjælp til noget. Vinterhjælpen er en bred politisk aftale, der blev vedtaget i 14. september, der har til formål at hjælpe private og virksomheder gennem de stigende energipriser. Aftalen indeholder blandt andet, at virksomheder og private kan vente med at betale energiregninger og på den måde udskyde betalingen.

Statsminister Mette Frederiksen forklarede, at hvis man frigør penge ved at yde kompensation til virksomheder, som man gjorde under Covid-19-pandemien, så vil inflationen bide sig endnu mere fast.

- Vi kommer ikke til at kunne gøre alle skadesfri. Desværre, afsluttede Mette Frederiksen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142