23948sdkhjf

Rejsegilde hos BCM Transtech

Nr. Broby-virksomheden samler nu alle aktiviteter på to adresser i industrikvarteret mod tidligere fire.
Selve fabrikken på Industrivej 3 udvides med 250 procent, idet en ny lager- og pakkehal på 1.200 kvadratmeter er under opførsel, ligesom der bliver etableret belægningssten på i alt 2.500 kvadratmeter vej og gårdspladser rundt om bygningerne.

Herudover udvides kontorerne i den oprindelige fabrik med 120 procent, ligesom den eksisterende fabrik facaderenoveres således, at begge bygninger designmæssigt matcher hinanden.

- Det har været en fornøjelse at samarbejde med Sparekassen Faaborg samt DLR kredit om finansieringen af byggeriet. Vi har helt ærligt haft meget svært ved at kunne genkende alt det negative, der dagligt fremstår i nyhederne; at det stort set er umuligt for små og mellemstore virksomheder at få finansieret sunde investeringer i disse tider, siger direktør Torben Christiansen.

Industrivej 31 – som ejes af JCC ApS ved Jens Christian Christiansen, som er ansat hos BCM og
søn af BCM’s direktør Torben Christiansen – vil fortsat blive benyttet til lagerfaciliteter.

I anledningen af byggeriet holdes der rejsegilde for alle de implicerede håndværkere m.fl. fredag den 14. september kl. 11.00 i den nye lager- og pakkehal på Industrivej 3.

BCM Transtech har gennem de sidste 15 år specialiseret sig i en nicheproduktion af et lager- og håndteringssystem til stanseværktøjer og trykklicheer til bølgepapindustrien. Den fynske virksomhed er kommet fint gennem krisen, og omsætningen voksede i 2011 med over 20 procent – et niveau der ser ud til også at fortsætte i indeværende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094