23948sdkhjf

Skako har fundet sin nye finansdirektør

Thomas Pedersen tiltræder den 1. september som ny chief financial officer, CFO hos Skako. Det oplyser den fynske virksomhed i en fondsbørsmeddelelse.

Han er uddannet cand.merc.aud. fra Syddansk Universitet og statsautoriseret revisor. Thomas Pedersen har mange års erfaring fra revisionsbranchen samt som group CFO i blandt andet Vitera-koncernen og Icotera.

- Vi har i bestyrelsen i Skako søgt en profil, som har stærke kompetencer indenfor regnskab og økonomi i en kompleks virksomhed. Thomas har samtidig bevist, at han kan agere som en værdiskabende samarbejdspartner til den forretningsmæssige ledelse og derfor kan understøtte koncernens videre udvikling. Vi er glade for at kunne tiltrække en profil som Thomas til Skako og ser meget frem til samarbejdet, udtaler Jens Wittrup Willumsen, bestyrelsesformand i Skako.

- Jeg glæder mig til at tage fat på opgaven. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af virksomheden og potentialet inden for blandt andet recycling og koncernens øvrige segmenter. Skako har en lang og stolt historie, og er godt på vej til at realisere sin 2024-strategi. Dette kan kun lade sig gøre med gode kvalitetsprodukter og kompetente medarbejdere. Vi skal altid være lidt bedre end konkurrenterne. Jeg ser frem til at komme ind i virksomheden og møde alle de mennesker, der gør dette muligt, udtaler Thomas Pedersen.

Den hidtidige CFO, Ulrik Damgaard, fratrådte i juni, hvorefter Carsten Krogsgaard Thomsen blev konstitueret i stillingen. Han vender tilbage til sit hidtidige hverv som bestyrelsesmedlem og formand for revisionskomiteen.

Koncernledelsen i Skako udgøres herefter af Steffen Kremmer, administrerende direktør i Skako Concrete, Lionel Girieud, administrerende direktør i Skako Vibration samt Thomas Pedersen, group CFO.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081