23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rias A/S nedjusterer forventningerne

Mindre aktivitet i industrisektoren og investeringsforsigtige kunder får nu distributøren af plasthalvfabrikata til at nedjustere forventningerne for regnskabsåret 2011/2012.

Rias nedjusterer sine forventninger til regnskabsåret 2011/2012 fra 8-12 mio. kr. før skal til 7-9 mio. kr. før skat.

Selskabet forklarer årsagen til nedjusteringen i en periodemeddelelse:

- Den store usikkerhed, der kunne berettes om i 1. halvår er fortsat i regnskabsårets 3. kvartal. Dette har vist sig i en fortsat afventende holdning samt et uforandret lavt lagerniveau hos vore kunder. Ydermere har der kunne konstateres et prisfald i det sidste kvartal på produkterne som sammenholdt med et fortsat kompetitivt marked har øget presset på indtjeningen. De forskellige markeder har dog udviklet sig på forskelligt niveau, skriver Rias i meddelelsen.

Industrisektoren under pres

Selskabet oplever, at især industrisektoren forsat har været under pres på grund af en lav aktivitet på hjemmemarkedet.

- Men vi har også kunne iagttage en stigende aktivitet på forarbejdningsområdet, hvilket kunne tyde på at nogle virksomheder outsourcer randaktiviteter for at kunne koncentrere sig om deres kerneområder, skriver selskabet i periodemeddelelsen og tilføjer, at de eksportdrevne virksomheder fortsat synes at have et fornuftigt aktivitetsniveau og en stabil udvikling.

Fornuftig afsætning til byggeriet

Byggerisektoren har imidlertid udviklet sig fornuftigt og på niveau med sidste år – på trods af, at et meget vådt forår har påvirket afsætningen negativt. Den fornuftige udvikling tilskriver Rias blandt andet en række nye produkter, der blev introduceret i begyndelsen af kalenderåret, og som har bidraget til omsætningen.

- Dog havde vi forventet en mere positiv udvikling inden for dette område, skriver selskabet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126|instance-web01