23948sdkhjf

Nyt om navne: Sanistål ansætter bæredygtighedschef

Sanistål skruer nu op for ambitionerne i forhold til den grønne dagsorden. Virksomheden har ansat 42-årige Gitte Østergaard Futtrup som ny bæredygtighedschef i en nyoprettet bæredygtighedsafdeling.

- Som ansvarlig virksomhed er det en bunden opgave, at vi skal reducere vores klimaaftryk mest muligt. I forvejen har vi i Sanistål en meget lav CO2-udledning, når vi sammenligner på brancheniveau, men nu hæver vi barren for vores arbejde med bæredygtighed yderligere. Målet er simpelthen, at vi så hurtigt som muligt bliver CO2-neutrale, siger Gitte Østergaard Futtrup.

Brænder for bæredygtighed

Den ny bæredygtighedschef er hentet fra egne rækker. Gitte Østergaard Futtrup kommer fra en stilling som HR-konsulent, men reelt har hun allerede i en del år fungeret som bæredygtighedskoordinator i Sanistål, hvor hun blandt andet har haft ansvaret for at skrive virksomhedens årlige CSR-rapport.

- Jeg brænder for bæredygtighed, og derfor er det fantastisk at opleve, hvordan både Saniståls nye direktion og vores bestyrelse er ekstremt ambitiøse i forhold til klimadagsordenen. Der er fuld opbakning til, at bæredygtighed skal være et af de helt centrale elementer i vores fremtidige strategi, siger Gitte Østergaard Futtrup, der siden 2018 har været medarbejdervalgt medlem af Saniståls bestyrelse.

Hun understreger, at Sanistål allerede har søsat en række grønne initiativer i de senere år.

Blandt andet er et helt nyt energibesparende logistiksystem blevet implementeret, stadig flere af virksomhedens firmabiler kører på el, og desuden har Sanistål valgt, at al distribution af varer til virksomhedens 36.000 erhvervskunder foregår i et såkaldt åbent system, hvor varerne bliver fragtet sammen med andre virksomheders varer.

Den rette til opgaven

Hun bliver chef for en nyoprettet bæredygtighedsafdeling, der bliver organiseret som en del af Supply Chain.

- Gitte er fantastisk dygtig til at drive bæredygtighedsdagsordenen internt i organisationen, og det er hende, der mere end nogen anden har båret vores hidtidige arbejde med bæredygtighed. Derfor er det på alle måder oplagt, at det er Gitte, der som ny bæredygtighedschef skal stå i spidsen for vores meget vigtige og ambitiøse indsats for at gøre Sanistål CO2-neutral, siger supply chain direktør Stephan Schuler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081