23948sdkhjf

Skifte hos maskinhandler: Sønnen har overtaget det hele

Den 1. juni 2022 overtog Kristian Mortensen fra sin far, Peter Mortensen, den resterende andel af aktierne i maskinhandlervirksomheden Kapema A/S. 

Kristian er således eneejer og administrerende direktør for Kapema med base i Thisted.

Det oplyser Kapema i en pressemeddelelse.

Kapema er grundlagt i 2004 af brødrene Kai og Peter Mortensen efter en stor omstrukturering af deres tidligere virksomhed, HM Gruppen. 

Efter en kort årrække valgte Kai Mortensen at trække sig ud af Kapema. Peter Mortensen drev alene virksomheden videre, som fortsat udviklede sig positivt som agenturvirksomhed med en lang række af branchens anerkendte producenter i porteføljen.

I 2014 havde Kristian Mortensen afsluttet sin Kandidatuddannelse på Århus Universitet og vendte tilbage til Thisted, hvor han blev ansat i Kapema som ansvarlig for IT og Markedsføring. 

Kapema oplyser, at Kristian Mortensen arbejdede sig stille og roligt op i virksomheden, hvor han efterhånden fik prøvet kræfter med de forskellige afdelinger indenfor både teknik og administration, og det lå i kortene at han på et tidspunkt skulle overtage virksomheden efter sin far. 

Det tidspunkt blev så nu eller nærmere bestemt den 1. juni.

Peter Mortensen fortsætter som bestyrelsesformand og vil således stadigvæk være tilknyttet virksomheden og varetage visse opgaver, når virksomheden har brug for det. Ud over det vil han varetage sine investeringer i udlejningsejendomme, som blandt andet omfatter Kapema’s domicil.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172