23948sdkhjf

East Metal skifter ud på direktør-posten

Michael Kaalund er udnævnt til ny CEO hos East Metal Group

Flemming Rasmussen er fratrådt som CEO hos East Metal Group, og er blevet erstattet af Michael Kaalund, der hidtil har været finansdirektør.

Dermed nåede Flemming Rasmussen at stå i spidsen for stålvirksomheden i knap tre år.

Produktionen skal være mere lean

Bestyrelsesformand Anders Cold fortæller til Metal Supply, at direktør-skiftet skal ses i lyset af et strategiarbejde, der har foregået i East Metal de seneste år.

- Strategien måtte ændres, efter de store vindkunder gik til Østen. Der har været foretaget betydelige investeringer i teknologien i Letland, så vi har et meget stærkt setup i dag, men det kan gøres mere lean, udtaler han.

Derfor har han og den øvrige bestyrelse ønsket at hente nye kompetencer ind på direktør-posten.

- Som alle andre i stålbranchen har krisen i Ukraine, samt problemer med at få stål og med prisen, givet nogle udfordringer, også sammenholdt med, at nogle af de store projekter er blevet udskudt i perioder. De forhold har medført, at det, der er behov for nu, er eksekvering: Eksekvering af den strategi, der har været arbejdet med, og som Flemming har arbejdet med. Der mener vi, at det rigtige team er det, vi har nu, som består af Michael Kaalund som CEO, Lars Schou Pedersen som salgsdirektør og vores COO i Letland Christian Juul Jørgensen.

Økonomisk baggrund

Michael Kaalund kom til East Metal i 2020 – dengang fra en stilling som CFO hos OnRobot. Før det har han blandt andet haft CFO-stillinger hos Haarslev Group og Svendborg Brakes.

- Han har en meget stærk økonomisk baggrund. Så er vi ved at eksekvere et nyt ERP-system, som han har prøvet før, og det er jo noget, de fleste virksomheder får lidt gåsehud af at tænke på - men han er også meget stærk på det felt. I de drøftelser, der har været om at få organisationen mere lean, der har han også vist, at han har ressourcer på det felt, forklarer Anders Cold.

- Vi har arbejdet godt sammen med ham i den tid, han har været her. Jeg har tiltro, at han er den rigtige mand til det, vi skal gøre nu, slutter han.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094