Det er nogle store tiltag til at nedbringe CO2-belastningen, som den fynske producent af landbrugsmaskiner, Kverneland, er i gang med.
Firmaet vil eksempelvis stoppe med at fyre med olie i dets hærdeovne. I stedet skal ovnene varmes op med elektricitet. Det er bare ét af flere initiativer, der skal bringe CO2-belastningen i den store virksomhed i Kerteminde ned med hele 60 procent.