23948sdkhjf

Tekniske problemer gav maveplasker hos Green Hydrogen Systems i første kvartal

Green Hydrogen Systems omsatte for beskedne 0,1 millioner kroner i første kvartal 2022 mod 0,3 millioner kroner i første kvartal 2021.

I samme periode er driftsresultatet, ebit, faldet med 19,4 millioner kroner og ender dermed med et underskud på 57,6 millioner kroner.

- 2022 startede positivt med adskillige nye kundeordrer. Desværre mødte vi, i april, flere tekniske designproblemer med vores A-series-produktplatform, hvilket gjorde, at vi midlertidigt måtte stoppe produktleverancer, og som en konsekvens deraf måtte vi suspendere vores guidance for 2022, siger Sebastian Koks Andreassen, CEO hos Green Hydrogen System, i en kommentar til regnskabet.

Han tilføjer dog, at problemerne er blevet bedømt til at være overkommelige, og at det er normalt at løbe ind i den slags designproblemer, når ny teknologi skal udvikles til serieproduktion.

- Når det er sagt, kræver hele rækken af problemer, at vi tilretter bestemte produktkomponenter og -funktioner og afsætter tid til rekalibrering og validering, siger Sebastian Koks Andreassen.

Før det er sket, er han ikke klar til at give en ny guidance for 2022.

Sebastian Koks Andreassen tilføjer dog, at han stadig har fuld tiltro til Green Hydrogen Systems teknologi, og at de positive markedsudsigter er uændrede.

Før suspenderingen af årets guidance forventede Green Hydrogen Systems en omsætning i 2022 på 75-120 millioner kroner og et ebitda på -265 til -225 millioner kroner.

Green Hydrogen Systems A/S
Regnskabsperiode 1. kvartal 2022 1. kvartal 2021
Valuta Mio. DKK Mio. DKK
Nettoomsætning 0,1 0,3
Driftsresultat, ebit -57,6 -38,2
Bruttofortjeneste - 2,5 0,7
Status balance 1.228,3 226,6
Egenkapital 1.102,5 -41,6
Kilde : Green Hydrogen Systems

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109