23948sdkhjf
Annonce

Få tilskud til at fastholde et godt arbejdsmiljø

Virksomheder med maksimalt 100 ansatte kan nu få op til 500.000 kr. i tilskud fra Arbejdsmiljøpuljen til indsatser, der forebygger ulykker eller fysisk og psykisk nedslidning.

Dårlige arbejdsstillinger, støj, støv og stramme deadlines er i dag nogle af de hyppigste årsager til, at ansatte inden for metalindustrien melder sig syge. Og har din virksomhed alt for mange sygemeldinger, kan det hurtigt blive en dyr affære. Derfor er der god grund til, at I investerer i både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Men vidste du, at din virksomhed har mulighed for at søge økonomisk tilskud fra Arbejdsmiljøpuljen, hvis I overvejer at sætte gang i et nyt arbejdsmiljøprojekt?

Arbejdsmiljøpuljen, som Beskæftigelsesministeriet lancerede i marts 2021, indeholder 105 mio. kr. årligt til uddeling frem til udgangen af 2023. Puljen kan søges af virksomheder med op til 100 ansatte, og der gives tilskud til projekter inden for ét af fem indsatsområder:

  • Autoriseret arbejdsmiljørådgivning med henblik på at forebygge fysisk eller psykisk nedslidning hos de ansatte eller at forebygge, at de ansatte kommer ud for arbejdsulykker.
  • Sundhedsfremme for dine ansatte i form af fysisk træning, fx styrketræning eller et forløb med en personlig træner eller fysioterapeut
  • Afprøvning af tekniske hjælpemidler i driften, som kan forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø eller reducere risikoen for arbejdsulykker, fx leje, afprøvning og konsulenthjælp til introduktion af tekniske hjælpemidler eller løftegrej
  • Rådgivning om og afprøvning af hjælpemidler, der styrker forebyggelsen af kemiske påvirkninger, støv og eksem fra vådt arbejde
  • Rådgivning om dæmpning af høreskadende støj.

Din virksomhed kan få tilskud til 80 procent af udgifterne i en ny arbejdsmiljøindsats, dog maksimalt 500.000 kr. pr. projekt. Der ydes ikke tilskud til projekter, der har til formål at opfylde et gældende påbud fra Arbejdstilsynet.

På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du læse mere om, hvordan din virksomhed søger tilskud fra Arbejdsmiljøpuljen.

Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.079